Kirke Værløse og resten af verden
I 1943 var Danmark på 3. år besat af Tyskland, selv om mange ved besættelsen i 1940 havde
troet det ville blive en kortvarig krig. Krigen betød knaphed på mange varer, som kom fra andre lande som fx printet kjolestof, kaffe, cacao, te, bananer, appelsiner, brændstof til biler, udenlandske film m.v.
Men folk klarede sig, vendte frakken, fandt erstatnng for kaffe i form af cikoriekaffe, dyrkede algang og alsang, stftede foreninger, dyrkede gymnastik og blev meget nationale og hejsede Dannebrog.
Hitlisten over populærmusik i 1943 indeholdt fx:
Men 1943 er også det år, hvor krigen kom meget, meget tæt på,
idet jagten på de danske jøder blev indledt. Størstedelen, ca. 7.000 var blevet varskoet om det og slap væk til Sverige,
men ca. 500 blev fanget og deporteret til Theresienstadt, hvor ca. 50 omkom.
Kirke Værløse
da husmoderforeningen blev stiftet i 1943
Der var i Kirke Værløse i 1943 – og er stadigvæk – en kirke fra middelalderen (som oprindeligt hørte til Gråbrødre-menigheden i Knardrup), et
stort mejeri, kro med rejsestald, fattiggård, en lang række forretninger, frisør, skole, bygget i 1850, store gårde og en almindelig lejr, der imidlertid i perioden fra 1934 til krigens udbrud i 1940, blev udbygget til en flyveplads
med hundredvis af ansatte samt indkaldte, der aftjente værnepligt. Mange af flyvestationens ansatte boede til leje og var på kost lokalt i byen, hvorfor mange husstande fik sig og en ekstraindtægt. Mange piger i byen blev kærester med
og gift med de værnepligtige unge mænd.
I dag bor der typisk kun en familie i hver hus, men i 1943 var det almindeligt, at der boede flere eller mange familier i hvert eneste hus. Indbyggertallet var indlysende nok også betydeligt
større, end man forestiller sig. Fx boede der i Smedegade 15, som er et lille bindingsværkshus fra 1834 og er på kun 59 kvadratmeter, op til 9 mennesker ad gangen. Børge Kjeldbjergs (Bjarne Kjeldbjergs far) bedsteforældre boede
der fx med egne samt plejebørn.
Ifølge folketællinger var det først omkring 1960, at antallet af indbyggere i Værløse oversteg antallet af indbyggere i Kirke Værløse! Det var således i 1940'erne
afgjort den største og mest driftige by i området.
Kirke Værløse Kro
Kirke Værløse Kro var det sted, hvor alting fandt sted. Hele arealet bag kroen var
æblehave, ligesom der også var et fint gadekær.
Bygningen ved siden af kroen, rejsestalden, var endnu i 1940'erne stald til heste, som byen endnu var fuld af. Heste var jo stadigvæk datidens traktor og transportmiddel o
krigen havde sat en stopper for udviklingen med hensyn til biler.
Bag kroen var der en stor flot bygning, der blandt indeholdt byens keglebane, et sted hvor mændene spillede kegler og fik sig en øl eller en rask lille slåskamp.
I krostuen blev mange handler beseglet eller fejret. Nogle handler gik i vasken, fordi man kom op at slås. En helt konkret historie, stammende fra 30’erne, beretter netop at en handel gik i vasken, fordi sælger og køber beseglede
den indgåede aftale på kroen, blev fuld og kom op at slås.
På kroen var der også filmforevisninger en gang om ugen, idet der kom en såkaldt rejsebiograf, ligesom der var et lille ishus i forbindelse med kroen. Her
blev der solgt is om sommeren.
Omkring 1950 boede en evnesvag ung mand under – har jeg fået fortalt – kummerlige kår i eller under rejsestalden. Han var ”udlånt” af Ebberødgård for at gå til
hånde på kroen. Historien stammer fra Gurli Kjeldbjerg, der som purung begyndte at komme i Kirke Værløse ved krigens udbrud i 1940.
Husmoderforeningen
I 1943 blev
Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening stiftet på kroen, men man holdt i øvrigt møder på skolen, der jo ikke blev anvendt om aftenen. Af husmoderforeningens stiftelsesprotokol kan man se, at 80 damer var med til at
danne foreningen, der afholdt spændende foredrag og arrangementer og – som under krigen – fik blandt andet Kirsten Hüttemeier ud for at fortælle om, hvordan man lavede ”mad i en krisetid”. Det var nemlig ikke til at
få råvarer. I nogle af de koldeste måneder, især i 1946 og 1947, var man nødt til at flytte arrangementer til kroen, der det var bidende koldt på skolen på grund af mangel på brænde!
På skolen,
det vi i dag kalder Den Gamle Skole, blev børnene undervist i samme lokale helt op til mellemskoleniveau, dog var det senere kun 1. og 2. klasse, der blev undervist. Når børnene skulle i 3. klasse skulle de gå eller cykle gennem skoven
til Farum. Læreren boede med familie i resten af huset. Det sluttede først i 1964, hvor skolen blev lukket som sådan og alle børn herefter skulle ”udenbys” for at gå i skole.
Næsten der hvor børnehuset
ligger i dag var der fattiggård. Lidt senere blev der indrettet børnehave i den anden ende af fattiggården, før bygningen – ikke uden lokale protester – blev revet ned.
Poeten og Lillemor og den ridende læge
I de tre film ”Poeten og Lillemor” fra 1959, 1960 og 1961 blev alle udendørs optagelser lavet on location i Kirke Værløse, men også
krostuen, frisøren og slagterbutikken var lokale steder og kom med i filmene. Omkring 1960 var der et leben, en masse handel og en kro med gang i den.
Et lægehus eller -konsultation fandtes ikke, men lægen kom to gange om ugen ridende
fra Farum, og havde konsultation i det lille hus, der ligger i Smedegade 7, som derfor også var det første hus i byen, der fik indlagt vand. Endnu i 1960’erne kom lægen ridende til byen. Bjarne Kjeldbjerg kan således huske, at
da hans farfar døde den 29. marts 1965, kom lægen ridende på sin hest for at skrive dødsattesten.
I 1960’erne skete der imidlertid store ændringer: Kroen lukkede, skolen lukkede, Værløse voksede og
livet forandrede sig.
Men byens borgere var stadigvæk engagerede. Også da det senere blev nødvendigt at sørge for at bevare landsbyen fra ”fremskridtets bulldozere”. Den bevarende lokalplan for Kirke Værløse
er da også en af de ældste i Furesø Kommune i dag. En lokalplan som netop nu er ved at blive revideret under medvirken af Grundejerforeningen for Kirke Værløse og Omegn.
Indre
Mission har sin vugge i Kirke Værløse
Det er i øvrigt ret tankevækkende, at Indre Mission er startet i Kirke Værløse.
Den omvandrende prædikant Jens Larsen, født den 3.november 1804
og død den 9.august 1874, var til daglig smed i Kirke Værløse. Han var blevet grebet af en uimodståelig åndelig kraft, dels efter at have hørt en salme af Brorson, dels efter at have hørt Grundtvig holde en prædiken
i Vartov. I begyndelsen var han således en god grundtvigianer, hvor trosbekendelsen, dåben og nadveren var selve det levende ord. Han mødte gårdejeren Peder Pedersen og væveren Peder Sørensen i 1853. Alle tre var lægmænd
og var skeptiske overfor de lærde præster, og da disse (herunder Grundtvig), svigtede under koleraepidimien i København 1853, besluttede de tre lægmænd at gøre noget ved den åndelige situation i Danmark. De stiftede
den første forening for Indre mission – med et grundtvigsk, antisekterisk og pietistisk vækkelsesprogram – og Jens Larsen blev foreningens missionær; han udfoldede en utrolig flid og havde i 1859, da hans kones sygdom lammede
aktiviteten, holdt over 1400 møder, langt de fleste på Sjælland.
Kirke Værløse har også en gammel grundejerforening
Der findes grundejerforeninger, der
er ældre, men Grundejerforeningen for Kirke Værløse og Omegn, der blev stiftet den 22. februar 1938, er stadigt en af de ældre i landet. Årsagen til, at grundejerforeningen blev stiftet, var et behov for at have et
forum til at diskutere fælles anliggender og beslutte, hvad man ønskede skulle ske i byen og i forhold til myndighederne, der dengang var et sogneråd.
Grundejerforeningen har gennem tiden været mere eller mindre aktiv, de senere
år dog særdeles aktiv, blandt andet fordi det er et udbredt ønske at bevare landsbyen, som vi kalder den i dag, mens man i 1938 nok ville have betakket sig for, at nogen benævnte byen sådan.
Kirke Værløse
har bevaret sin egenart. Kirke Værløse er imidlertid ikke en forstad eller et beboelseskvarter. Det er en landsby med sin egen identitet, en lang historie og en pæn portion stolthed over, at generation efter generation har værnet om
og fortsat ønsker at værne om den smukke by, den uomtvisteligt er, hvad enten man er barnefødt i byen eller kommer udefra.
CSH 21. oktober 2014