Husmoder, husmor, på landet ofte kaldt madmor, kvinde, der sammen med sin mand eller alene har ansvaret for en husstand og forestår husholdningen. I middelalderen var husmoderværdigheden forbundet med langt større
myndighed end senere. Husmoderens magtstilling i hjemmet symboliseredes ved nøglerne, jf. udtrykket "hun bærer nøglerne", dvs. har adgang til og ansvar for hjemmets forrådsrum, kister og skabe.
I ældre tid var husmoderens
opgaver mange, bl.a. at sørge for, at forrådsrummene blev fyldt op med madvarer. Desuden stod hun sammen med tjenestepigerne for tilberedning af råvarer: tørring, røgning og saltning af kød og fisk, kærning af
smør, tilvirkning af ost, bagning, brygning, lysestøbning samt fremstilling af tøj og tekstiler. Hertil kom de daglige måltider, vask og rengøring, pasning af børn og omsorg for syge og gamle.
Landhusmoderen
og hendes piger lavede næsten alting selv og stod desuden for pasning og slagtning af smådyr, malkning, pasning af have og kålgård samt medhjælp i marken. Byhusmoderen sørgede også for hjemmets forsyning. De nødvendige
råvarer købtes på torvet til forarbejdning hjemme; færdige produkter som brød og øl kunne tidligt købes hos bagere og bryggere.
I slutningen af 1800-t. ændrede husmoderens arbejde karakter. Industrivirksomheder
overtog fremstillingen af dagligvarer, og forrådshusholdning ændredes gradvis til konsumhusholdning, først i byen, siden på landet. Husmoderens arbejde koncentreredes i stedet om hjem, mand og børn. Borgerskabets husmoder havde
ansatte til at udføre arbejdet og brugte den fri tid til egne interesser, mens moderskabsfunktion og husarbejde i jævnere byfamilier påhvilede husmoderen alene. I de dårligst stillede familier måtte husmoderen ofte have udearbejde
for at få pengene til at slå til.
På landet overtog andelsvirksomheder mange tilvirkningsarbejder, og med malkemaskinen blev malkning mandearbejde. I stedet øgedes rengøringsarbejdet for kvinderne som følge
af de nye, større stuehuse med en mere bypræget indretning samt tidens voksende krav til hygiejne.
Unge piger lærte deres fremtidige husmoderrolle af moderen, gennem en plads i huset eller fra 1890'erne på husholdningsskole
(se husholdningsuddannelser). I husmoderforeninger kunne husmødre dygtiggøre sig og lære nyt. Målet var at højne husarbejdets anseelse og skabe større respekt om husmoderen. I 1920 organiseredes De Danske Husmoderforeninger,
som 1997 skiftede navn til DDH Forening af Aktive Kvinder.
Da flere kvinder fra 1960'erne kom ud på arbejdsmarkedet, fik den moderne husmoder dobbeltarbejde, men nye elektriske redskaber og en ændret holdning til husarbejdet gjorde det
lettere og mindre omfattende. Børnepasning og omsorgsarbejde blev i nogen grad overtaget af det offentlige, og husarbejdet blev i højere grad et fællesanliggende for familien. Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi