|
|
|
|
|
Absint - den legendariske 'grønne fe' v/Christoffer Gertz Bech
Onsdag den 31. august kl. 19.00 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse Absintens historie er usædvanligt
spændende tilbage fra dens oprindelse som medicin i 1700-tallets Schweiz og op gennem 1800-tallet. Omkring 1900 blev absint forbundet med bohemelivet blandt digtere og billedkunstnere som Charles
Baudelaire, Arthur Rimbaud, Paul Verlaine, Édouard Manet og Henri de Toulouse-Lautrec, ligesom Vincent van Gogh og Edgar Degas har malet ikoniske billeder. Senere hen har den knapt så følsomme Hemingway også været en hyppig
nyder af absint, ligesom James Joyce har anvendt drikken under tekstskrivning. Samtiden endte med at udråbe absint som årsag til kronisk hjerneskade samt næsten alt ondt og blev derfor forbudt
ved lov i en lang række lande. Planten havemalurt, der indgår i fremstilling af drikken, indeholder stoffet thujon, som faktisk er en nervegift, men da der skal endog meget store mængder til for at udgør en fare, er det uden betydning.
I dag fremstilles der atter absint efter gamle opskrifter, og dermed kan drikken nydes for, hvad den i virkeligheden er, nemlig en forfriskende, kompleks smagssymfoni, hvor en lang række urter går op i
en højere enhed. For dem, der tør, vil der være smagsprøver. Foredragsholderen Christoffer Gertz Bech er cand.mag. i filosofi og græsk fra
Aarhus Universitet, har gået på tegneserieskolen St-Luc i Bruxelles og kunstskolen Studio Éscalier i Paris og er derfor også illustrator, ligesom han er forfatter. Der vil
blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne. Inden foredraget vil der kl. 19.00 i et tilstødende
lokale være en kort generalforsamling, som var ca. 15-20 minutter.
Stress, stressbehandling og stressforebyggelse v/ Christina B. Jagd
Onsdag den 28. september kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse Stress rammer stadigt flere og det kan have
store konsekvenser både fysisk og psykisk for den enkelte på kort og også på langt sigt. Tilstanden kan være udløst af en enkelt årsag eller som følge af et
samspil af faktorer. Der kan være tale om chok, traumer og voldsomme oplevelser eller dårligt arbejdsmiljø, alt for stort arbejdspres over længere tid, alvorlig sygdom hos én selv eller i den nærmeste
familie, dødsfald, mistrivsel hos ens børn, skilsmisse, fyring samt andre store livsomvæltninger. Heldigvis er der en vej ud af stress samt også en vej til at forebygge at blive syg
af stress og det vil Christina B. Jagd fortælle om. Christina B. Jagd har en Ph.d. grad fra Københavns universitet, er uddannet ID psykoterapeut, NLP Master Practitioner og har løbende
efteruddannet sig. Hun er derudover stifter og ejer af Lev Dine Værdier, hvor hun bl.a. tilbyder en helhedsorienteret stressbehandling. Læs mere på: www.lev-dine-vaerdier.dk
Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Hemmeligheden bag Spies-ånden v/ Eva Vedel
Onsdag den 12. oktober kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse Mød Eva Vedel, der er forfatter til den spritnye bog ”Hemmeligheden bag Spies-ånden”,
som beskriver charterbranchens guldalder, oplevet indefra. Hvordan får man folk til at knokle røven ud af bukserne 24/7 og sove med uniformen på, ovenikøbet med et saligt smil på læben? Det har 25 medarbejdere
fra alle luftlag og verdenshjørner givet deres personlige bud på. Bogen er således ikke et portræt af Simon Spies, men et billede af den særlige Spies-ånd og den unikke servicekultur, der var rygraden i Spies Rejsers
succes. Det var Simon, der skabte Spies Rejser, men personalet, der satte strøm til Spies-ånden. Eva har selv arbejdet 17 år i Spies Rejser som bl.a. guide, destinationschef, rektor for guideskolen, ansvarlig for udlandspersonale
og som leder af salgsafdelingen i København. Denne aften deler hun ud af de vilde historier, sjove anekdoter og egne erfaringer. Bogen, der udover de personlige historier, er spækket med personlige fotos, kan selvfølgelig
købes på dagen. Med rabat og evt. signeret. En oplagt julegaveidé eller en gave til en selv. Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Styrk dit mod v/ Ditte Lindqvist
Onsdag den 26. oktober kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse Hvad
stopper dig fra at blive den bedste udgave af dig selv og udleve dit fulde potentiale? Ditte Lindqvist vil denne aften på sin empatiske og hjertevarme måde inspirere os til at forstå, hvorfor det er så vigtigt at styrke sit
mod og hvordan man med en anderledes bevidsthed finder ud af, hvorfor vi reagerer, som vi gør, når vi ikke tør bevæge os frem i livet. Du vil få værktøjer til at blive mere opmærksom
på fælderne, der stopper dig i, hvad du har besluttet dig for at gøre. Du har nemlig muligheden for at bevæge dig som et friere og gladere menneske, når du får øje på dine egne og typisk ubevidst selvskabte
forhindringer. Ditte Lindqvist er certificeret NLP Master Coach, Enneagram Practitioner, Hypnoterapeut, Spirituel rådgiver og Mindfulness Instruktør. Hun har sin egen virksomhed, hvor hun i mange år har haft
stor succes med at hjælpe mennesker, herunder børn og unge, med at nå ind til kernen af, hvad der giver mod og styrke i livet til at udleve sit fulde potentiale. Hun tilbyder coaching, hypnose, samt hjælp til personlig udvikling og
transformation af uhensigtsmæssige mønstre, ligesom hun afholder spændende workshops og laver events i de skønneste landlige omgivelser i Farum. Læs evt. mere på www.dittelindqvist.dk Der vil blive
serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Ret vildt - bag kulissen med en dyrefotograf v/ Henrik Egede-Lassen
Onsdag den 16. november kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse Takket være fjernsynet
kan vi i dag fra sofaen komme tæt på dyrearter, som man knap nok kendte til for få generationer siden. Vi er f.eks. med, når bjergorillaer føder eller spækhuggere hapser sæler på stranden i Patagonien. Det er
unikt og lærerigt. Men ofte er historierne bag kulissen mindst lige så underholdende. I jagten på det ultimative billede, er der meget som kan gå galt… rigtig galt! Som 26-årig blev Henrik Egede-Lassen medgrundlægger af Albatros Adventure. Efter nogle sjove og formative år i rejsebranchen med utallige ekspeditioner til alle 7 kontinenter, startede Henrik som selvstændig
naturfotograf i 2001 med naturformidlingsbureauet Zoomedia. Henrik er i dag både naturfotograf, safarileder, foredragsholder og filmproducent samt medlem af Eventyrernes Klub, hvilket kun er få de få.
Nogle af Henriks oplevelser er beskrevet i hans bog ”Hvis jeg overlever det her – bliver det en god historie', som udkom i 2019. Foredraget er ledsaget af fraklip, personlige anekdoter og selvoplevede
fiaskoer fra nogle af verdens mest øde naturområder.
Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Julemad og sulemad v/ cand.mag. Nina Bauer
Onsdag den 7. december kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse I dag er der ikke
så stor forskel på, hvad der ryger på bordet i december rundt omkring i hjemmene. Men det var der indtil midten af 1800-tallet. Når bønder og husmænd slagtede til jul, blev de bedste udskæringer
solgt på markedet, mens blod, fedt og flæsk blev anvendt i egne husholdninger til at lave sulemad. Overklassen havde til gengæld en helt anden europæisk madkultur og spiste ikke sulemad. I takt med
dannelsen af nationalstaten og komfurets indtog, opstod der imidlertid et behov for en egentlig fælles dansk madkultur, der kunne understøtte opfattelsen af et samlet rige og en dansk identitet. Kom og hør Nina
Bauer, som er cand.mag. med speciale i madhistorie, fortælle hele den spændende historie om udviklingen af vores madkultur i forbindelse med julen. Der vil blive serveret gløgg og kaffe samt varme æbleskiver
med syltetøj. Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Få en sund livsstil v/ klinisk diætist Ulla Bahme
Torsdag den 24. februar kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse Den langvarige nedlukning af samfundet på grund af Corona-restriktioner har for mange
betydet mere usund kost, vægtøgning og måske også problemer med maven og det generelle helbred. Den gode nyhed er, at man kan få hjælp til at rette op på problemerne ved hjælp af en klinisk diætist.
Ulla Bahne er autoriseret klinisk diætist og cand.scient i klinisk ernæring og vil denne aften fortælle om sammenhængen mellem kost, vægt, sundhed og livsstil og hvad hun konkret kan hjælpe med, hvis man har behov for
et individuelt forløb. Ulla Bahne kan med udgangspunkt i evidens og videnskab samt kropsscanning hjælpe bl.a. med at få omlagt personlige kostvaner, guide gennem sundhedsjunglen og skræddersy en kostplan specielt til hver enkelt.
Hun har derudover særlig erfaring med en lang række problemstillinger, herunder irritabel tarm, low FODMAP, gluten- og laktoseintolerance, hjertekarsygdomme, blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes,og vægtproblemer m.fl. Ulla Bahne
har derudover mange års erfaring fra Hjerteforeningen. Læs mere på www.diaetistullabahne.dk Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Pris: 25 kr.
for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Slip hamsterhjulet og find livsglæden i din hverdag v/Barbara Juen
Torsdag den 17. marts kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse Rigtig mange mennesker havner i en hverdag, der stille og roligt bliver triviel, som var man i et hamsterhjul, og hvor der mangler
glæde, energi og overskud. Man kan føle, at man har glemt sig selv eller føler sig fanget af hverdagens pligter og økonomi. Er du en af dem? Og ved du ikke, hvordan du skal finde glæden igen i din hverdag? Så vil
du kunne blive inspireret af at møde Barbara Juen, som er personlig coach og fysioterapeut med supplerende uddannelser inden for bl.a. kognitiv terapi og mindfulness. "Jeg hjælper dig, som ikke ved hvordan du skal komme videre i dit liv.
Du synes måske, at det hele ser håbløst ud, fordi du ikke længere ved, hvad der gør dig glad. Du føler dig stresset og træt. Det er en ond cirkel. Men tro mig: Det kan ændres," siger Barbara. "Livsglæde
betyder utroligt meget. Hvis ikke du ejer livsglæde, kan du ikke være det menneske, du ønsker at være." Den gode nyhed er heldigvis, at man kan genfinde livsglæden, f.eks. via hjælp af Barbara Juen, som i øvrigt
har klinik i Værløse. Læs mere på www.mitmaal.dk Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Den spanske syge v/ læge og historiker Hans Trier
Onsdag den 6. april kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse Læge og historiker Hans Trier har udgivet bogen 'Angst og Engle – Den spanske syge i Danmark', og
vil denne aften fortælle om den største medicinske katastrofe i flere århundreder Den spanske syge kaldes den influenza-pandemi, der med 50 mio. ofre får Første Verdenskrig til at ligne en bagatel og kan sammenlignes
med antal døde under den næste verdenskrig. I Danmark døde ca. 15.000 mennesker af influenzaen fra 1918 til 1920 ud af en befolkning på 3,1 mio., hvoraf mange var soldater, der havde været indkaldt til sikringsstyrken
på Københavns Befæstning. Hans Trier er cand.mag. i historie og speciallæge i samfundsmedicin. I sin karriere som ansat ved Statens Serum Institut og som embedslæge har han deltaget i bekæmpelsen af epidemier på
lokalt og nationalt niveau. Han har i øvrigt også skrevet en række artikler om medicinens historie og om forebyggelse af smitsomme sygdomme. Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Pris: 25 kr. for
medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Hvis jeg overlever det her – bliver det en god historie v/ Henrik Egede-Lassen
Onsdag den 4. maj kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse Henrik Egede-Lassen drømte som barn kun om at komme ud i verden, dykke med hajer, møde
fjerne folkeslag og leve af sin eventyrlyst. Det kom også i høj grad til at ske. Som 26-årig blev han medgrundlægger af Albatros Adventure. Efter nogle sjove og formative år i rejsebranchen med utallige ekspeditioner til
alle 7 kontinenter, startede Henrik som selvstændig naturfotograf i 2001 med naturformidlingsburauet Zoomedia. I årenes løb er det bl.a. lykkedes Henrik at genfinde en sjælden afrikansk frø, Nectophrynoides vestergaardi,
følge de sidste nomader på Borneo og filme narhvaler samt isbjørne for National Geographic. Henrik er i dag både naturfotograf, safarileder, foredragsholder og filmproducent samt medlem af Eventyrernes Klub, hvilket kun er
for de få. Nogle af Henriks oplevelser er beskrevet i hans bog ”Hvis jeg overlever det her – bliver det en god historie', som udkom i 2019. Læs mere her wwww.zoomedia.dk Der vil blive serveret gammeldags æblekage,
kaffe og te. Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Grevinde Danner og arven efter hende v/ Birgitte Nyborg
Tirsdag den 24. maj kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse Grevinde Danner, som Louise Christine Rasmussen kom til at hedde, da hun blev gift med Frederik 7. af Danmark, vil altid fascinere som
mønsterbryder og som en klog og driftig kvinde. Trods stor modstand tog hun turen fra uægte barn til kongens højt elskede hustru. Med sit humanitære arbejde såede Grevinde Danner mange frø, der stadig blomstrer
i dag knapt 150 år efter hendes død. Birgitte Nyborg, der er cand.mag. og forfatter og som i øvrigt er opvokset i den store bygning, der i sin tid udgjorde Jægerspris Slots køkken, vil fortælle den dybt interessante
historie om en fantastik, banebrydende kvinde, der har sat sig dybe spor for eftertiden. Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
|
|
|
|
|
|